'Store' i Biblen

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

(12:4) Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

(48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

(49:7) de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

(77:20) din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,

Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,