'Tid' i Biblen

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid! 

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

(41:13) Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

(102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! 

Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! 

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! 

som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. 

Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;