'Vise' i Biblen

den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam. 

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.

Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.

Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.