'Ørkenens' i Biblen

og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand;

Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand.

Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

(102:7) jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

På hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et glødende Vejr fra Ørkenens nøgne Høje trækker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,

Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

Jeg spreder dem som Strå, der flyver for Ørkenens Vind:

Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning. 

Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.