1 Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;

1 Now on the twenty-fourth day of this month the sons of Israel assembled with fasting, in sackcloth and with dirt upon them.

2 og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

2 The descendants of Israel separated themselves from all foreigners, and stood and confessed their sins and the iniquities of their fathers.

3 Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

3 While they stood in their place, they read from the book of the law of the Lord their God for a fourth of the day; and for another fourth they confessed and worshiped the Lord their God.

4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst til HERREN deres Gud;

4 Now on the Levites’ platform stood Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebaniah, Bunni, Sherebiah, Bani and Chenani, and they cried with a loud voice to the Lord their God.

5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

5 Then the Levites, Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneiah, Sherebiah, Hodiah, Shebaniah and Pethahiah, said, “Arise, bless the Lord your God forever and ever!O may Your glorious name be blessedAnd exalted above all blessing and praise!

6 Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

6 “You alone are the Lord.You have made the heavens,The heaven of heavens with all their host,The earth and all that is on it,The seas and all that is in them.You give life to all of themAnd the heavenly host bows down before You.

7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

7 “You are the Lord God,Who chose AbramAnd brought him out from Ur of the Chaldees,And gave him the name Abraham.

8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

8 “You found his heart faithful before You,And made a covenant with himTo give him the land of the Canaanite,Of the Hittite and the Amorite,Of the Perizzite, the Jebusite and the Girgashite—To give it to his descendants.And You have fulfilled Your promise,For You are righteous.

9 Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det røde Hav,

9 “You saw the affliction of our fathers in Egypt,And heard their cry by the Red Sea.

10 udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

10 “Then You performed signs and wonders against Pharaoh,Against all his servants and all the people of his land;For You knew that they acted arrogantly toward them,And made a name for Yourself as it is this day.

11 Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

11 “You divided the sea before them,So they passed through the midst of the sea on dry ground;And their pursuers You hurled into the depths,Like a stone into raging waters.

12 I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

12 “And with a pillar of cloud You led them by day,And with a pillar of fire by nightTo light for them the wayIn which they were to go.

13 Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

13 “Then You came down on Mount Sinai,And spoke with them from heaven;You gave them just ordinances and true laws,Good statutes and commandments.

14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

14 “So You made known to them Your holy sabbath,And laid down for them commandments, statutes and law,Through Your servant Moses.

15 Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Hånd havde lovet dem.

15 “You provided bread from heaven for them for their hunger,You brought forth water from a rock for them for their thirst,And You told them to enter in order to possessThe land which You swore to give them.

16 Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;

16 “But they, our fathers, acted arrogantly;They became stubborn and would not listen to Your commandments.

17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

17 “They refused to listen,And did not remember Your wondrous deeds which You had performed among them;So they became stubborn and appointed a leader to return to their slavery in Egypt.But You are a God of forgiveness,Gracious and compassionate,Slow to anger and abounding in lovingkindness;And You did not forsake them.

18 Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

18 “Even when they made for themselvesA calf of molten metalAnd said, ‘This is your GodWho brought you up from Egypt,’And committed great blasphemies,

19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

19 You, in Your great compassion,Did not forsake them in the wilderness;The pillar of cloud did not leave them by day,To guide them on their way,Nor the pillar of fire by night, to light for them the way in which they were to go.

20 Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

20 “You gave Your good Spirit to instruct them,Your manna You did not withhold from their mouth,And You gave them water for their thirst.

21 I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

21 “Indeed, forty years You provided for them in the wilderness and they were not in want;Their clothes did not wear out, nor did their feet swell.

22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

22 “You also gave them kingdoms and peoples,And allotted them to them as a boundary.They took possession of the land of Sihon the king of HeshbonAnd the land of Og the king of Bashan.

23 Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

23 “You made their sons numerous as the stars of heaven,And You brought them into the landWhich You had told their fathers to enter and possess.

24 og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

24 “So their sons entered and possessed the land.And You subdued before them the inhabitants of the land, the Canaanites,And You gave them into their hand, with their kings and the peoples of the land,To do with them as they desired.

25 De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

25 “They captured fortified cities and a fertile land.They took possession of houses full of every good thing,Hewn cisterns, vineyards, olive groves,Fruit trees in abundance.So they ate, were filled and grew fat,And reveled in Your great goodness.

26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

26 “But they became disobedient and rebelled against You,And cast Your law behind their backsAnd killed Your prophets who had admonished themSo that they might return to You,And they committed great blasphemies.

27 Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hånd.

27 “Therefore You delivered them into the hand of their oppressors who oppressed them,But when they cried to You in the time of their distress,You heard from heaven, and according to Your great compassionYou gave them deliverers who delivered them from the hand of their oppressors.

28 Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.

28 “But as soon as they had rest, they did evil again before You;Therefore You abandoned them to the hand of their enemies, so that they ruled over them.When they cried again to You, You heard from heaven,And many times You rescued them according to Your compassion,

29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

29 And admonished them in order to turn them back to Your law.Yet they acted arrogantly and did not listen to Your commandments but sinned against Your ordinances,By which if a man observes them he shall live.And they turned a stubborn shoulder and stiffened their neck, and would not listen.

30 I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

30 “However, You bore with them for many years,And admonished them by Your Spirit through Your prophets,Yet they would not give ear.Therefore You gave them into the hand of the peoples of the lands.

31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!

31 “Nevertheless, in Your great compassion You did not make an end of them or forsake them,For You are a gracious and compassionate God.

32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

32 “Now therefore, our God, the great, the mighty, and the awesome God, who keeps covenant and lovingkindness,Do not let all the hardship seem insignificant before You,Which has come upon us, our kings, our princes, our priests, our prophets, our fathers and on all Your people,From the days of the kings of Assyria to this day.

33 I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

33 “However, You are just in all that has come upon us;For You have dealt faithfully, but we have acted wickedly.

34 Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

34 “For our kings, our leaders, our priests and our fathers have not kept Your lawOr paid attention to Your commandments and Your admonitions with which You have admonished them.

35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

35 “But they, in their own kingdom,With Your great goodness which You gave them,With the broad and rich land which You set before them,Did not serve You or turn from their evil deeds.

36 Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

36 “Behold, we are slaves today,And as to the land which You gave to our fathers to eat of its fruit and its bounty,Behold, we are slaves in it.

37 dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

37 “Its abundant produce is for the kingsWhom You have set over us because of our sins;They also rule over our bodiesAnd over our cattle as they please,So we are in great distress.

38 I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster. 

38 “Now because of all thisWe are making an agreement in writing;And on the sealed document are the names of our leaders, our Levites and our priests.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org