2 Korinterne 11:30

Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.

og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,

Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Så siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;

Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.

Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.

Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet