1 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

1 “Give ear, O heavens, and let me speak;And let the earth hear the words of my mouth.

2 Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.

2 “Let my teaching drop as the rain,My speech distill as the dew,As the droplets on the fresh grassAnd as the showers on the herb.

3 Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

3 “For I proclaim the name of the Lord;Ascribe greatness to our God!

4 Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

4 “The Rock! His work is perfect,For all His ways are just;A God of faithfulness and without injustice,Righteous and upright is He.

5 Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.

5 “They have acted corruptly toward Him,They are not His children, because of their defect;But are a perverse and crooked generation.

6 Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

6 “Do you thus repay the Lord,O foolish and unwise people?Is not He your Father who has bought you?He has made you and established you.

7 Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!

7 “Remember the days of old,Consider the years of all generations.Ask your father, and he will inform you,Your elders, and they will tell you.

8 Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,

8 “When the Most High gave the nations their inheritance,When He separated the sons of man,He set the boundaries of the peoplesAccording to the number of the sons of Israel.

9 men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.

9 “For the Lord’s portion is His people;Jacob is the allotment of His inheritance.

10 Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

10 “He found him in a desert land,And in the howling waste of a wilderness;He encircled him, He cared for him,He guarded him as the pupil of His eye.

11 Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.

11 “Like an eagle that stirs up its nest,That hovers over its young,He spread His wings and caught them,He carried them on His pinions.

12 HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.

12 “The Lord alone guided him,And there was no foreign god with him.

13 Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,

13 “He made him ride on the high places of the earth,And he ate the produce of the field;And He made him suck honey from the rock,And oil from the flinty rock,

14 Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

14 Curds of cows, and milk of the flock,With fat of lambs,And rams, the breed of Bashan, and goats,With the finest of the wheat—And of the blood of grapes you drank wine.

15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.

15 “But Jeshurun grew fat and kicked—You are grown fat, thick, and sleek—Then he forsook God who made him,And scorned the Rock of his salvation.

16 De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;

16 “They made Him jealous with strange gods;With abominations they provoked Him to anger.

17 de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.

17 “They sacrificed to demons who were not God,To gods whom they have not known,New gods who came lately,Whom your fathers did not dread.

18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

18 “You neglected the Rock who begot you,And forgot the God who gave you birth.

19 Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

19 “The Lord saw this, and spurned themBecause of the provocation of His sons and daughters.

20 og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;

20 “Then He said, ‘I will hide My face from them,I will see what their end shall be;For they are a perverse generation,Sons in whom is no faithfulness.

21 de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.

21 ‘They have made Me jealous with what is not God;They have provoked Me to anger with their idols.So I will make them jealous with those who are not a people;I will provoke them to anger with a foolish nation,

22 Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.

22 For a fire is kindled in My anger,And burns to the lowest part of Sheol,And consumes the earth with its yield,And sets on fire the foundations of the mountains.

23 Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.

23 ‘I will heap misfortunes on them;I will use My arrows on them.

24 De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.

24 ‘They will be wasted by famine, and consumed by plagueAnd bitter destruction;And the teeth of beasts I will send upon them,With the venom of crawling things of the dust.

25 Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

25 ‘Outside the sword will bereave,And inside terror—Both young man and virgin,The nursling with the man of gray hair.

26 Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,

26 ‘I would have said, “I will cut them to pieces,I will remove the memory of them from men,”

27 men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.

27 Had I not feared the provocation by the enemy,That their adversaries would misjudge,That they would say, “Our hand is triumphant,And the Lord has not done all this.”’

28 Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.

28 “For they are a nation lacking in counsel,And there is no understanding in them.

29 Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!

29 “Would that they were wise, that they understood this,That they would discern their future!

30 Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!

30 “How could one chase a thousand,And two put ten thousand to flight,Unless their Rock had sold them,And the Lord had given them up?

31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!

31 “Indeed their rock is not like our Rock,Even our enemies themselves judge this.

32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;

32 “For their vine is from the vine of Sodom,And from the fields of Gomorrah;Their grapes are grapes of poison,Their clusters, bitter.

33 som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.

33 “Their wine is the venom of serpents,And the deadly poison of cobras.

34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer

34 ‘Is it not laid up in store with Me,Sealed up in My treasuries?

35 til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."

35 ‘Vengeance is Mine, and retribution,In due time their foot will slip;For the day of their calamity is near,And the impending things are hastening upon them.’

36 Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.

36 “For the Lord will vindicate His people,And will have compassion on His servants,When He sees that their strength is gone,And there is none remaining, bond or free.

37 Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,

37 “And He will say, ‘Where are their gods,The rock in which they sought refuge?

38 som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!

38 ‘Who ate the fat of their sacrifices,And drank the wine of their drink offering?Let them rise up and help you,Let them be your hiding place!

39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side.

39 ‘See now that I, I am He,And there is no god besides Me;It is I who put to death and give life.I have wounded and it is I who heal,And there is no one who can deliver from My hand.

40 Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,

40 ‘Indeed, I lift up My hand to heaven,And say, as I live forever,

41 jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.

41 If I sharpen My flashing sword,And My hand takes hold on justice,I will render vengeance on My adversaries,And I will repay those who hate Me.

42 Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

42 ‘I will make My arrows drunk with blood,And My sword will devour flesh,With the blood of the slain and the captives,From the long-haired leaders of the enemy.’

43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

43 “Rejoice, O nations, with His people;For He will avenge the blood of His servants,And will render vengeance on His adversaries,And will atone for His land and His people.”

44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.

44 Then Moses came and spoke all the words of this song in the hearing of the people, he, with Joshua the son of Nun.

45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,

45 When Moses had finished speaking all these words to all Israel,

46 sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;

46 he said to them, “Take to your heart all the words with which I am warning you today, which you shall command your sons to observe carefully, even all the words of this law.

47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."

47 For it is not an idle word for you; indeed it is your life. And by this word you will prolong your days in the land, which you are about to cross the Jordan to possess.”

48 Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:

48 The Lord spoke to Moses that very same day, saying,

49 "Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!

49 “Go up to this mountain of the Abarim, Mount Nebo, which is in the land of Moab opposite Jericho, and look at the land of Canaan, which I am giving to the sons of Israel for a possession.

50 Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,

50 Then die on the mountain where you ascend, and be gathered to your people, as Aaron your brother died on Mount Hor and was gathered to his people,

51 fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.

51 because you broke faith with Me in the midst of the sons of Israel at the waters of Meribah-kadesh, in the wilderness of Zin, because you did not treat Me as holy in the midst of the sons of Israel.

52 Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne! 

52 For you shall see the land at a distance, but you shall not go there, into the land which I am giving the sons of Israel.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org