1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom

1 But a man named Ananias, with his wife Sapphira, sold a piece of property,

2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.

2 and kept back some of the price for himself, with his wife’s full knowledge, and bringing a portion of it, he laid it at the apostles’ feet.

3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

3 But Peter said, “Ananias, why has Satan filled your heart to lie to the Holy Spirit and to keep back some of the price of the land?

4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."

4 While it remained unsold, did it not remain your own? And after it was sold, was it not under your control? Why is it that you have conceived this deed in your heart? You have not lied to men but to God.”

5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.

5 And as he heard these words, Ananias fell down and breathed his last; and great fear came over all who heard of it.

6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

6 The young men got up and covered him up, and after carrying him out, they buried him.

7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

7 Now there elapsed an interval of about three hours, and his wife came in, not knowing what had happened.

8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."

8 And Peter responded to her, “Tell me whether you sold the land for such and such a price?” And she said, “Yes, that was the price.”

9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."

9 Then Peter said to her, “Why is it that you have agreed together to put the Spirit of the Lord to the test? Behold, the feet of those who have buried your husband are at the door, and they will carry you out as well.”

10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

10 And immediately she fell at his feet and breathed her last, and the young men came in and found her dead, and they carried her out and buried her beside her husband.

11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

11 And great fear came over the whole church, and over all who heard of these things.

12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

12 At the hands of the apostles many signs and wonders were taking place among the people; and they were all with one accord in Solomon’s portico.

13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

13 But none of the rest dared to associate with them; however, the people held them in high esteem.

14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,

14 And all the more believers in the Lord, multitudes of men and women, were constantly added to their number,

15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

15 to such an extent that they even carried the sick out into the streets and laid them on cots and pallets, so that when Peter came by at least his shadow might fall on any one of them.

16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

16 Also the people from the cities in the vicinity of Jerusalem were coming together, bringing people who were sick or afflicted with unclean spirits, and they were all being healed.

17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

17 But the high priest rose up, along with all his associates (that is the sect of the Sadducees), and they were filled with jealousy.

18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

18 They laid hands on the apostles and put them in a public jail.

19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

19 But during the night an angel of the Lord opened the gates of the prison, and taking them out he said,

20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"

20 “Go, stand and speak to the people in the temple the whole message of this Life.”

21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

21 Upon hearing this, they entered into the temple about daybreak and began to teach.Now when the high priest and his associates came, they called the Council together, even all the Senate of the sons of Israel, and sent orders to the prison house for them to be brought.

22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

22 But the officers who came did not find them in the prison; and they returned and reported back,

23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."

23 saying, “We found the prison house locked quite securely and the guards standing at the doors; but when we had opened up, we found no one inside.”

24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til.

24 Now when the captain of the temple guard and the chief priests heard these words, they were greatly perplexed about them as to what would come of this.

25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."

25 But someone came and reported to them, “The men whom you put in prison are standing in the temple and teaching the people!”

26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

26 Then the captain went along with the officers and proceeded to bring them back without violence (for they were afraid of the people, that they might be stoned).

27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

27 When they had brought them, they stood them before the Council. The high priest questioned them,

28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"

28 saying, “We gave you strict orders not to continue teaching in this name, and yet, you have filled Jerusalem with your teaching and intend to bring this man’s blood upon us.”

29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

29 But Peter and the apostles answered, “We must obey God rather than men.

30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.

30 The God of our fathers raised up Jesus, whom you had put to death by hanging Him on a cross.

31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

31 He is the one whom God exalted to His right hand as a Prince and a Savior, to grant repentance to Israel, and forgiveness of sins.

32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."

32 And we are witnesses of these things; and so is the Holy Spirit, whom God has given to those who obey Him.”

33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.

33 But when they heard this, they were cut to the quick and intended to kill them.

34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.

34 But a Pharisee named Gamaliel, a teacher of the Law, respected by all the people, stood up in the Council and gave orders to put the men outside for a short time.

35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.

35 And he said to them, “Men of Israel, take care what you propose to do with these men.

36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.

36 For some time ago Theudas rose up, claiming to be somebody, and a group of about four hundred men joined up with him. But he was killed, and all who followed him were dispersed and came to nothing.

37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

37 After this man, Judas of Galilee rose up in the days of the census and drew away some people after him; he too perished, and all those who followed him were scattered.

38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;

38 So in the present case, I say to you, stay away from these men and let them alone, for if this plan or action is of men, it will be overthrown;

39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"

39 but if it is of God, you will not be able to overthrow them; or else you may even be found fighting against God.”

40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.

40 They took his advice; and after calling the apostles in, they flogged them and ordered them not to speak in the name of Jesus, and then released them.

41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.

41 So they went on their way from the presence of the Council, rejoicing that they had been considered worthy to suffer shame for His name.

42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. 

42 And every day, in the temple and from house to house, they kept right on teaching and preaching Jesus as the Christ.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org