Esajas 38:12

min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.

ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".

De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(89:46) afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

(102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark en omringet By.

Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;

Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.

I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet