Hebræerne 2:15

og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Ånd, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Ånd.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

(55:5) Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,

med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,

Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet