1 Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,

1 Therefore leaving the elementary teaching about the Christ, let us press on to maturity, not laying again a foundation of repentance from dead works and of faith toward God,

2 med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom.

2 of instruction about washings and laying on of hands, and the resurrection of the dead and eternal judgment.

3 Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.

3 And this we will do, if God permits.

4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd

4 For in the case of those who have once been enlightened and have tasted of the heavenly gift and have been made partakers of the Holy Spirit,

5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse

5 and have tasted the good word of God and the powers of the age to come,

6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.

6 and then have fallen away, it is impossible to renew them again to repentance, since they again crucify to themselves the Son of God and put Him to open shame.

7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;

7 For ground that drinks the rain which often falls on it and brings forth vegetation useful to those for whose sake it is also tilled, receives a blessing from God;

8 men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.

8 but if it yields thorns and thistles, it is worthless and close to being cursed, and it ends up being burned.

9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.

9 But, beloved, we are convinced of better things concerning you, and things that accompany salvation, though we are speaking in this way.

10 Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

10 For God is not unjust so as to forget your work and the love which you have shown toward His name, in having ministered and in still ministering to the saints.

11 Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,

11 And we desire that each one of you show the same diligence so as to realize the full assurance of hope until the end,

12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.

12 so that you will not be sluggish, but imitators of those who through faith and patience inherit the promises.

13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:

13 For when God made the promise to Abraham, since He could swear by no one greater, He swore by Himself,

14 "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."

14 saying, “I will surely bless you and I will surely multiply you.”

15 Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.

15 And so, having patiently waited, he obtained the promise.

16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.

16 For men swear by one greater than themselves, and with them an oath given as confirmation is an end of every dispute.

17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,

17 In the same way God, desiring even more to show to the heirs of the promise the unchangeableness of His purpose, interposed with an oath,

18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,

18 so that by two unchangeable things in which it is impossible for God to lie, we who have taken refuge would have strong encouragement to take hold of the hope set before us.

19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,

19 This hope we have as an anchor of the soul, a hope both sure and steadfast and one which enters within the veil,

20 hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. 

20 where Jesus has entered as a forerunner for us, having become a high priest forever according to the order of Melchizedek.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org