Job 10:20

Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet