før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg går til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!"

Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra. 

Thi vi skal visselig alle dø, vi er som Vandet, der ikke kan samles op igen, når det hældes ud på Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Liv, der omgås med den Tanke, at en forstødt ikke skal være forstødt for stedse.

Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

(88:12) Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Alle Oversættelser
Dansk (1917 / 1931)
Dette er Biblen på dansk