Job 13:15

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet