Job 16:12

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham;

Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

(44:20) Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele Hånden; du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en Lænd til at vakle -

Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men også alle Hedningernes Menigheder;

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet