Ordsprogene 22:8

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

For HERRENs Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han;

I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slår Lid til dine Vogne og mange Helte,

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Thi dets tunge Åg og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som på Midjans Dag;

Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.

Glæd dig ej, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens frugt er en flyvende Drage.

Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet