Salme 102:7

(102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

(77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

(38:12) For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.

Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet