Salme 132:1

HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,

Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl;

Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forløbere;

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!

Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel -

Fra det dybe råber jeg til

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet