Salme 89:47

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet