Salme 94:5

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Esajas 3:15

Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

2 Mosebog 2:23-24

Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.

Salme 7:2

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

Salme 14:4

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Salme 44:22

(44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Salme 74:8

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Salme 74:19-20

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

Salme 79:2-3

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Salme 79:7

thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

Salme 129:2-3

de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Esajas 52:5

Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.

Jeremias 22:17

Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.

Jeremias 50:11

Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste

Jeremias 51:20-23

Du var mig en Stridshammer, et Våben; med dig knuste jeg Folk, med dig ødelagde jeg Riger;

Jeremias 51:34

Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.

Mikas 3:2-3

I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden af Folk. og Kødet af deres Ben,

Aabenbaringen 11:3

Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.

Aabenbaringen 17:6

Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blød; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.

Treasury of Scripture Knowledge did not add