Mest Populære Bibelvers i Esajas 24

Esajas Rang:

367

Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;

509

Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.

597

Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed. 

641

På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.

647

Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

660

Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

703

Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

788

"Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!"

833

Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.

844

det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.

853

Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

857

Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.

886

Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten:

913

De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.

922

Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

933

Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

934

Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!

936

Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

954

Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der.

1080

Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:

1186

Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

1224

De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

1279

I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.