Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene. 

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.