En Sang. Salme af David (108:2) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

(108:4) Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

(108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

(108:13) Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

(108:3) Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

(108:9) mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

(108:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

(108:10) Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

(108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.