hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;