som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre. 

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.