(36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

(36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.