Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(63:5) Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

(63:3) (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

(63:7) når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

(63:10) Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(63:11) gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.