Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
New American Standard Bible
But the king will rejoice in God; Everyone who swears by Him will glory, For the mouths of those who speak lies will be stopped.
Krydsreferencer
5 Mosebog 6:13
HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge!
Esajas 45:23
jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
Salme 21:1
Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
Esajas 65:16
Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
Romerne 3:19
Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
1 Samuel 23:17
idet han sagde til ham: "Frygt ikke! Min Fader Sauls Arm skal ikke nå dig. Du bliver Konge over Israel og jeg den næste efter dig; det ved min Fader Saul også!"
1 Samuel 24:20
(24:21) Se, jeg ved, at du bliver Konge, og at Kongedømmet over Israel skal blive i din Hånd;
Job 5:16
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Salme 2:6
"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
Salme 31:18
(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Salme 107:42
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Esajas 19:18
På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.
Zefanias 1:5
og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær, og dem, som tilbeder HERREN og sværger til bam, men også sværger ved Milkom,
Titus 1:10-11
Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre Sindet, især de af Omskærelsen;
Hebræerne 6:13
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde: