'Bader' i Biblen

Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde. 

"Sig til alle Sikems Borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bød og Blod!"

Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"

for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

(89:24) jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.

Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død? 

Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

også derfra skal du gå med Hænder på Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de båder dig intet. 

Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.