'Fra' i Biblen

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

(80:15) Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

(81:5) Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

(81:17) jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!" 

(84:8) Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.

(85:3) tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

(85:12) af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(88:19) Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. 

Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

(89:5) "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

(89:34) men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du!

Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! 

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

(102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

(102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! 

og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! 

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.

HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! 

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel -

de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Fra det dybe råber jeg til

Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, 

Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! 

som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,

HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. 

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! 

Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

Til Korherren. Salme af David (140:2) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.