'Havde' i Biblen

Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag. 

På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;

og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.

dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,

Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;

og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.

Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"

Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;

og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj;

og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan;

og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el;

og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered;

og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre;

Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok;

og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem,

og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek;

og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre;

Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn,

Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre;

Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han. 

Og Noa gjorde ganske som HERREN havde pålagt ham.

gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.

Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde påbudt, og HERREN lukkede efter ham.

Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;

og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.

og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj,

til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der HERRENs Navn.

Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest;

Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en Ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar;

Så tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti År i Kana'ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;

Så gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?"

Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.

Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig. 

Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,

Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stået hos HERREN,

HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus for Abrahams Hustru Saras Skyld. 

HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,

og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.

og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.

Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,

Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.

Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne:

Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.

Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder.

og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."

Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;

Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;

og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;

og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!

Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.

men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.

den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.

De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.

Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.

Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret. 

Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.

Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,

Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;

og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"

Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,