Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"
New American Standard Bible
So Esau bore a grudge against Jacob because of the blessing with which his father had blessed him; and Esau said to himself, "The days of mourning for my father are near; then I will kill my brother Jacob."
Krydsreferencer
1 Mosebog 37:4
Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
1 Mosebog 50:3-4
Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen: og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.
1 Johannes 3:12-15
ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
1 Mosebog 32:6
Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"
1 Mosebog 37:8
Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
1 Mosebog 4:2-8
Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.
1 Mosebog 32:11
frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!
1 Mosebog 35:29
så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,
1 Mosebog 50:10-11
Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage.
5 Mosebog 34:8
Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
2 Samuel 13:28-29
Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas på, når Vinen er gået Amnon til Hovedet; når jeg så siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!"
Anden Krønikebog 35:24
Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham på hans anden Vogn og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. De jordede ham i hans Fædres Grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede over Josias.
Salme 35:14
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Salme 37:12-13
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
Salme 37:16
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
Salme 140:4-5
(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
Salme 142:3
(142:4) Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
Ordsprogene 1:12-13
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
Ordsprogene 1:16
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Ordsprogene 6:14
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
Prædikeren 7:9
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
Ezekiel 25:12-15
Så siger den Herre HERREN: Fordi Edom optrådte hævngerrigt mod Judas Hus og pådrog sig svar Skyld ved at hævne sig på dem,
Ezekiel 35:5
Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
Amos 1:11-12
Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Edom, ja fire, jeg går ikke fra det: med Sværd forfulgte han sin Broder og kvalte sin Medynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig på Harme
Obadias 1:10-14
For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt,
Efeserne 4:26-27
Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
Titus 1:15-16
Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.
Titus 3:3
Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.