'Himlens' i Biblen

Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

(8:9) Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.

Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. 

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger. 

De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.

Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.

På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.

al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.

jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet;

Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, over ØrkenensGræsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.

Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, på Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,

Jeg slænger dig hen i Ørkenen med alle dine Strømes Fisk; på åben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Føde.

Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.

Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;

Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.

er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner - Græshoppen kaster sin Vingeskal og flyver!

jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets Fisk. Gudløse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort fra Jorden, lyder det fra HERREN.

og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær, og dem, som tilbeder HERREN og sværger til bam, men også sværger ved Milkom,