'Knogler' i Biblen

hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.

læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel for Heltene rådede i de levendes Land.