'Kvæger' i Biblen

(19:8) HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.

Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl.

Derover græder mit Øje, det strømmer med Tårer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.