'Og' i Biblen

og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.

og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre;

således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han.

Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre;

således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han.

Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet. 

Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage.

Men HERREN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;

og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;

og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;

du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.

Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:

og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,

af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.

Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."

Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han. 

Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,

ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig på hele Jorden.

Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade."

Og Noa gjorde ganske som HERREN havde pålagt ham.

Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.

De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber på Jorden,

gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.

i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes,

og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner

og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;

Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde påbudt, og HERREN lukkede efter ham.

Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.

Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet;

og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;

Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;

Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.

Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

"Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!" 

Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

"Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden."

Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!"

Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han. 

Dette er Noas Sønner, Sem, Kam og Jafets Slægtebog. Efter Vandfloden fødtes der dem Sønner.

Jafets Sønner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.

Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.

Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og Rodosboerne;

fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.

Kams Sønner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.

Kusj's Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas Sønner: Saba og Dedan.

Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.

Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i Sinear;

fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir, Kela

og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.

Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.

Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig,

så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja.

Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.

Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.

Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj.