1473 begivenheder in 1 oversættelse

'Se' i Biblen

Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

(7:15) Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! 

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

(40:8) Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(46:9) Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

(49:10) og aldrig få Graven at se;

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse. 

(51:7) Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

(53:3) Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

(54:6) Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

(59:11) med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

(64:6) Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

(68:25) Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

(68:34) hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

(80:15) Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

(83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

(84:10) Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

(92:12) det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

(102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel! 

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! 

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.

Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.

Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os

Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.

Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."

Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!" Men se, også det var Tomhed.

Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.

Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død? 

(5:17) Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;

Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for. 

Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.

Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

Se, det er Salomos Bærestol, omgivet af tresindstyve Helte, Israels Helte,

Jerusalems Døtre, gå ud og se på Kong Salomo, på Kronen, hans Moder kroned ham med på hans Brudefærds Dag, hans Hjertens Glædes Dag! 

Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.

Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?" 

Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

Thi Hærskarers HERREs Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der kom Letfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!

som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!"

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931