'Stoler' i Biblen
det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.
(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!
(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.
(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
(31:7) du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.
thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
(49:7) de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
(52:10) Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.
(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
(56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det,
Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste, som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"
Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.
det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.
derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
Så siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler på Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN.
Velsignet være den Mand, som stoler på HERREN, og hvis Tillid HERREN er.
Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i No og Farao og Ægypten med dets Guder og Konger, Farao og dem, der stoler på ham;
Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"
Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" og han stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.
Hvad gavner det skårne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spådom er falsk, at en Billedskærer stoler derpå, så han laver stumme Guder?
Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.