'Taber' i Biblen
Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Hans Fyrster blev Dårer: Fyrster i Nof blev Tåber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.
Thi mit Folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme Sønner og uden Indsigt; de er vise til at gøre det onde, men Tåber til det gode.
Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.
Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet!
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?