'Ud' i Biblen

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom." 

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

"Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,

Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra. 

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!

Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

(40:30) Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

(41:11) Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

(41:12) Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

(41:13) Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.