'Vånder' i Biblen

(55:3) lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

(65:11) du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.

Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig.

Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter.

Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjerte vånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang må jeg høre, Skrig fra Kampen;

vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.

Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.