'Folk' i Biblen

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.

Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange. 

Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;