'Folk' i Biblen

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

(3:9) Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela. 

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

(18:44) Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:32) de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind. 

HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid! 

HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred! 

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

(44:3) Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(45:11) Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (49:2) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

(57:5) Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

(59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(67:3) for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

(77:16) udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.

(77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd. 

Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

(81:12) Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

(81:14) Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

(83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

(85:3) tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

(89:16) Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

(102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt.

Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" 

og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;

han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,

og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.

thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! 

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! 

Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! 

thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.