'Guds' i Biblen

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan.

Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham.

For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;