'Hen' i Biblen

(6:3) vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(42:8) Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(45:15) fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

(60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;