'Hendes' i Biblen

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. 

Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. 

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.