'Hvem' i Biblen

en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op?

Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 

(41:2) Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

(41:3) Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

(41:5) Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

(41:6) Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.