'Kundskab' i Biblen
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.
HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.