'Thi' i Biblen

Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." Således gjorde Job hver Gang.

Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store. 

Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.

Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden! 

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;

Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.

Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!

Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra. 

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom! 

Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm. 

I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! 

Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!" 

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"