'Uden' i Biblen

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind. 

Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.

Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;